4 dag i San Fransisco

82.191 skridt eller 64 km er det jeg fik bevæget mig på de tre hele dage vi havde i byen. Jacob har så yderligere bevæget sig på indtil flere legepladser, men vi andre sad og nød solen. Og der har ingen brok været fra børnene over de mange km. De er altså bare super seje.

Lørdag

Lørdag startede med let sightseeing nede på Embarcadero, hvor vi gik ned til pier 39 og fishermans warf. Her var selv om det var tidlig formiddag alt for mange mennesker, men vi fik set sælkolonien, der holder til i havnen

Vejret var skønt, men sikke en blæst. Nede ved vandet fandt vi dog et sted med læ og hold op, der var dejligt at sidde

Efter frokost gik vi op igennem Mason park med et hurtigt smut ned om expoen igen


Aftensmaden skulle have stået på pasta, men alle steder var der lang kø, så aftensmaden blev et stykke pizza.
Og så var det jo lige, at tøjet til søndagens løb skulle findes frem

Race Day

Søndag morgen stod Claus op meget tidligt. Han skulle starte kl 6.12. Ungerne og jeg slumrede videre til kl 6 for kl 7 skulle vi ud af døren. Vores start gik kl 7.50 og hold op det var godt vi var der i rimelig tid. Vi kunne ikke komme helt op til vores wave, men vi fik hold os foran alle klapvognene. De første 300 m var meget tætte, men så fik vi lidt plads så vi kunne løbe mere frit. Jacob løb konstant lidt foran os og et par gange troede jeg han var blevet væk. Men heldigvis blev det bare ved skrækken. Sarah var super sej og bedre løbende end jeg havde troet. Vi kom igennem ruten på 44.10 min, så langt under tidsgrænsen på 60 min. Begge unger var piv stolte, da de krydsede målstregen. Jacob dog vred på Sarah, da hun indhentede ham til allersidst.


Så var det hjem i bad og ned efter Claus.
Aften bød på lækker mad i selskab med en af Claus' kollegaer og dennes familie

Mandag

Mandag startede vi med at gå ud og se deres baseball station. Derefter var planen, at tage toget retur men der var ingen steder at købe billetter, så i stedet gik vi ind mod byen, hvor der lå en stor station. Herfra kørte vi til Golden Gate Park, hvor Jacob legede på et par legepladser og vi så vandfald.


Sarah havde et stort ønske om, at se det hus der er med i introen til Full House (hænderne fulde) og Fuller House. Så der skulle vi naturligvis også forbi.

Planen var også Lombard street, som er den mest snoet gade i San Fransisco, men da klokken var mange og benene noget trætte måtte vi springe den over og i stedet begive os op og ned ad bakke indtil vi nået første stop for cable caren på California.


På vej igennem byen så vi skønne bygninger, knap så skøn ledning føring og Yvonnes frisør

Sarah havde gået og sukket efter pasta og da var boede lige op og ned af Little Italy, så fandt vi en hyggelig restaurant, der serveret fantastisk mad. Så mandagen sluttede med endnu et fantastisk måltid mad.

San Fransisco er en fantastisk by. Den indeholder så mange forskellige kulturer. Den har også massive hjemløse problematikker, men er en by vi slet ikke er færdige med at udforske. Børnene var også meget begejstrede for byen, legepladserne og de mange sjove huse.

San Francisco marathon

Så fik vi ordenligt netværk igen efter vores besøg i San Francisco. Hotellets placering var super – især i forhold til marathon start kl 6:12, men uden køleskab og med alt lukket i området så tidligt, så blev morgenmaden før løbet klaret med en lille yoghurt, en skive brød med syltetøj, et æble og en banan. Det tror jeg faktisk aldrig at jeg har prøvet at løbe på før, men det gik nu fint. Aftensmaden aftenen forinde bestod af 1 1/2 pizzaslice fra det nærmeste sted – super fedt at bo lige ved Little Italy og Chinatown. 

De små 2 km fra hotellet til startlinje var super hyggelige. Overalt stødte jeg på løbere som var igang med den sidste morgenmad på vej mod startlinjen. Faldt i snak med et par stykker og fulgtes med dem det meste af vejen til vores forskellige startwaves. Løbet blev startet i 8 waves. Første wave kl 6:30 (de professionelle). Så en wave kl 6:32 og derefter en wave hvert tiende minut. Min start var som sagt kl 6:12.


Mens jeg ventede på starten nød jeg solopgangen, og prøvede at finde de paceholderen som jeg havde planlagt at følge med de første 20-30km. Desværre kan San Francisco marathon lære en del af København marathon, især på fartholder delen. Dels har de meget få fartholdere, de er dårligt markeret (løber med et lille skilt i hånden), men det værste er nu at de løber møg ustabilt. De løber hele marathonet, men de par stykker som jeg så undervejs løb alt for hurtigt de første 24-25km for så at gå en hel del de sidste 10-15km for at få deres tid til at passe. 

Så i stedet hyggede jeg mig i mit eget tempo.  Når jeg løb for hurtigt i forhold til min plan tog jeg en kort gå pause. Målet var en tid tæt på de 5 timer for med 20-22km sightseeing fra dagen før og udsigt til mindst det samme dagen efter var det den tid jeg vurderede ville give mig rimeligt friske ben til resten af ferien. Og med min amerikanske diæt de sidste 4 uger, alt for få km i løbeskoene, og for mange af dem på løbebånd, var form sikkert heller ikke til meget mere.

San Francisco er ikke en flad by, og San Francisco marathon er bestemt ikke et fladt og hurtigt løb, men når det er sagt såer de fleste stigninger faktisk ikke så slemme. To-tre af dem er rimeligt stejle, men så ikke så lange, 4-5 er ikke så stejle, men til gengæld ret lange, og resten er rimeligt korte og ikke særligt stejle. Så hvis man er i lidt bedre form end mig, og ikke så tung i røven når det kommer til bakker, så kan det sagtens løbes fornuftigt. 

Og løbet kan godt anbefales. Det er overordnet set rigtigt fint arrangeret (minus fartholder problematikken fra tidligere), og giver en fantastisk rundtur i en spændende by. Desværre var det møg tåget da jeg løb over Golden Gate Bridge så der var ingen udsigt fra den (og jeg blev gennemblødt og kold hvilket var lidt en streg i regningen og endte med at give mig nogle skønne gnavesår), men flere andre steder blev ens anstrengelser belønnet med flotte udsigter ud over en park, et vandfald, skylinen, en spændende gade eller noget helt andet. 

Dog skal man være forberedt på at opbakningen undervejs er meget sparsom. For et løb med næste 40.000 deltagere i en storby med 5+millioner indbyggere så er der næsten skræmmende stille på store dele af ruten. Og da 99,9% af de andre løbere løb med musik i ørerne var det også svært at hyggesludre med dem undervejs, så på trods af at der var folk omkring mig såføltes løbet en smule ensomt til tider, hvilket var en lidt uventet situation – men hey jeg er da heldigvis ikke bleg for at snakke med mig selv eller synge lidt når bakkerne føles for hårde, så det gjorde jeg i stedet. 

Officiel tid blev 4:57:12 og jeg havde en skøn tur.

Lake Tahoe rundt

Planen for i dag var, at køre rundt om Lake Tahoe. Vi ville rigtig gerne se Emerald Bay og Squaw Vally. Desværre var der ingen p-pladser ved Emerald Bay, men vejret var heller ikke helt klart i dag pga en stor skovbrand. Når men vi kørte videre til Squaw Vally, som Claus rigtig gerne ville se. Det er et kæmpe skisportssted om vinteren, men i de har dage var der stor yogafestival så byen summede af mennesker i spandex.

Udsigten var fantastisk smuk og det er helt sikkert et sted vi gerne vil besøge en anden gang. Det er også herfra western States 100 starter.
Efter madpakke og is kørte vi videre nord om søen og hold op en udsigt. Kunne godt se mig selv sidde på en altan med et glas vin og kigge ud over søen og bjergene.

Vi havde i går været nede og dyppe fødderne i søen og vandet er fuldstændigt klart og koldt.

I dag tog vi skridtet videre og badede i den. Når man først kom ned og fik bevæget sig var det skønt. Og her skal lige nævnes, at jeg var den første i vandet.

Der er meget dybt (500 m) på det dybeste og der bliver hurtigt dybt, så det var ikke langt ud vi kom. Jacob var ikke meget for at skulle i, men kom i til sidst.
I aften er planen spisning på Hard Rock cafe. Det er en lille sviptur til Nevada.

Yosemite

Så fik vi besøgt Yosemite og hold da op hvor er der bare smukt – og alt for mange mennesker. 

Vi startede fra hotellet rimeligt tidligt og ankom til parken før der kom alt for mange mennesker. Kom hurtigt ind og kørte direkte til Glacier Point hvor vi nemt fik en parkeringsplads. På dette tidspunkt var vi egentlig ikke super imponeret over landskabet…. indtil vi kom op fra parkeringspladsen og frem til selve Glacier Point.

 

Efter at have nydt udsigten en god times tid trillede vi ned i dalen, og så begyndte de trafikale problemer ellers. Det var næste umuligt at finde en parkeringsplads dernede, eller blot regne ud hvordan man kom rundt til de forskellige parkeringspladser pga ensretninger og afspærringer. Efter en halv times tid lykkedes det endeligt at finde en plads og så begyndte vi ellers at gå rundt og se på vandfald, bjerge, enge og andre smukke områder. 

Og så fandt vi også et skønt sted hvor vi lige kunne køle fødderne lidt ned. Koldt, men dejligt. 

Så konklusion er helt klar – Yosemite kan kun anbefales. På trods af de mange mennesker er det et helt fantastisk smukt sted, og med lidt planlægning tror vi at de værste trafikale problemer kan undgås. 

Et tip til en anden gang: afsæt to dage. Start første dag tidligt med at køre helt ind til Glacier Point. Hike nogle timer ud fra det område og kør så stille og roligt ud af parken mens man stopper på de forskellige vista points derfra ud. Dag to kører man så tidligt helt ind til Yosemite Valley, parkerer ved visitor centeret og tager busen rundt. Når man så har set alt dernede og hiket det man gider så triller man stille og roligt ud af parkens mens man stopper på de vista points man har lyst til. På den måde undgår man den værste trafik og kamp om parkeringspladserne begge dage. 

13års fødslesdag

Jeg havde fødselsdag d. 12/7. Jeg blev 13 år og havde en dejlig dag i Las Vegas

Vi var ude og spise morgenmad på Dennys. Og så tog vi i Coca-cola shoppen og M&M storen

Så gik vi tilbage til hotellet og slappede lidt af. Derefter gik vi ud og shoppede. 

Om aftnen gik vi ud og spiste på The Cheesecake factory. 

Som slutningen på en dejlig dag var vi nede og se springvand på The bellagio. 


Sequoia og Kings Canyon

I dag stod menuen på en køretur fra Visalia til Fresno. En lidt kedelig tur på ca 70km, hvis ikke man tager en mindre omvej og kører igennem Sequoia og Kings Canyon. To national parker som hænger sammen og som byder på nogen helt fantastisk bjerge, dale, floder og naturligvis også Great Sequoias. Så den vej tog vi selvfølgelig.  


Der var ikke megen trafik da vi kørte mod Sequoia fra morgenstunden og vi var faktisk heldige med ret få biler i parkerne generelt i dag. Så ofte kørte vi mere eller mindre alene rundt. Ved de helt store seværdigheder var der naturligvis en del andre gæster, men på vejene imellem var der god plads til at nyde udsigten. Det blev i den grad til en dag med en masse bjergkørsel, hvilket vi efterhånden er blevet helt skrappe til, selvom Heidi engang i mellem foretrækker at kigge lidt væk i stedet for at nyde udsigten, og til tider mangler en bremse i passagersiden 😉


Parkerne er også fyldt med dyreliv, men selvom det puslede godt i skoven så så vi ikke andet end egern og fugle. 


Vi fik naturligvis også set både General Sherman og General Grant. To af verdens største træer. Sherman er faltisk det største træ i verden målt på vægt og volumen, mens at Grant er det bredeste træ i verden med 12 meter i diameter. 

Seværdig rute igennem bjergene

I dag gik turen fra Ridgecrest på kanten af Death Valley til Visalia som ligger små 50km fra Sequoia national park, som vi satser på at besøge i morgen. 

Den hurtigste rute imellem de to byer er hovedvej og motorvej syd om bjergkæden, men da vi ikke havde andre planer for dagen så besluttede vi at tage en lidt mere direkte rute og køre henover via lidt forskellige bjergpas. 


Det gav, foruden en smuk tur langs med Lake Isabella også en utroligt flot tur igennem bjergene på små snorklede veje. 

På et tidspunkt måtte vi dog lige holde 20 minutters ufrivillig pause da vi nåede til en vej som var ensrettet pga oprydning efter en mindre skovbrand. Det betød at vi holdt på toppen af vejen og ventede på at føgebilen kørte op med bilerne nedefra for derefter at følge os ned så vi blev ledt den rette vej rundt om diverse rester på vejen. 


På den anden side af bjergene åbnede landskabet sig op med store gyldne bakker og enorme kvægfarme. Utroligt smukt landskab.

Death Valley

Så fik vi oplevet Death Valley på egen krop – og det kommer næppe som nogen stor overraskelse at her er varmt. Men selvom vi godt vidste det så tror jeg ikke helt at man kan forstå hvordan det føles før man står i det. Tror bedst at det kan sammenlignes med at stå i en helt tør sauna mens at en eller anden holder en hårtørre op foran dig. Det var varmt og vinden var endnu varmere. 


Vi fik set lidt forskelligt landskab, og selvom vi da vågede os ud af bilen engang i mellem så var det mest indenfra den vi oplevede Death Valley.

Ved Furnace Creek Visitor Center sagde termometer 125F hvilket svarer til små 52C. Heldigvis var der aircon indenfor. 

Furnace Creek Visitor Center ligger kun et par km fra Badwater Road, hvor de dagen før løb Badwater 130. Det er et 130 miles løb igen et af de varmeste steder på jorden. Det er altså 210km som skal løbes – to bjerge skal der løbes op af, og man forsøger så vidt muligt at løbe på striberne i siden af vejen for at ens skosåler ikke smelter! Efter at have prøvet at gå lidt rundt udenfor i varmen så fatter jeg simpelthen ikke hvordan det er menneskeligt muligt at gennemføre det løb. På en god dag kan jeg måske løbe 1-2km i den varme før jeg ville falde om. 
Turen ud af Death Valley blev også interessant. Vi skulle lige krydse et bjergpas, hvor stigningen var så kraftig at de anbefalede at man slukker for bilens aircon. Vi nåede kun et par km op af vejen før jeg fulgte deres råd. På det tidspunkt var motorens temperatur steget betragteligt så jeg turde ikke tage nogen chancer. Vi kom dog sikkert, men varmt, hele vejen op og ned igen på den anden side. 

Hotelhop på the Strip

I dag har vi været ude og se hoteller. I Las Vegas er det at se hoteller en oplevelse i sig selv. 

Vi startede dagen med morgenmad på Panara bread, som er en cafe/bager hvor maden er lavet fra bunden uden alt muligt kunstigt. Jacob som jo er lidt en kræsenpind og ikke altid nem, at finde mad til fik en bagel med syltetøj og vi andre fik en sandwich med æg, ost og bacon. Det kan godt gå hen og blive et godt bekendtskab for iflg Claus har de også super lækre salater. 

Derefter var det meninge vi skulle med monorailen og ud og se på hoteller. Men Jacob lavede, ja lige en Jacob og kastede op, så vi måtte lige en tur forbi hotellet og slappe lidt af.   Heldigvis mens vi stod i læ for regnen for vi fik en kæmpe skylle 


Derefter købte vi 24 timers billetter til monorailen og det var en rigtig god ide. Monorailen kører til forskellige hoteller på the Strip og vi slap derfor for de lange gåture i 42 graders varme.

Så vi fik set

  • MGM grand
  • Excalibur
  • New York new York
  • Bally’s
  • Paris 
  • Circus circus 




Og så var energien brugt op. På Bally’s spiste vi frokost i dets food curt. For der var klokken 14.30 og vi var alle sultne. 

Da vi kom hjem trængte Sarah til fred, så Claus tog i fitness centret og løb mens Jacob og jeg smed os i poolen. Knægten har simpelthen rykket sig så meget rent svømmemæssigt de sidste 14 dage. I dag sprang han fra sidste trin på stien. 

Og ja så så vi en kæmpe badeand på det ene hotel og den måtte jo foreviges til ungernes onkel Anders 

Retur til Vegas – route 66

Så er vi kørt tilbage til Las Vegas. Vi har besluttet os for at tage tre nætter til her for at kunne fejre Sarahs fødselsdag her. Pga vores lille omvej til Sacramento så har vi pludseligt lidt ekstra tid da vi jo ikke skal via Sacramento på vej til San Francisco. Så nu har vi endnu bedre tid til at fejre Sarah. 

Turen hertil fra Flagstaff valgte vi at tage primært via den gamle route 66 for at få en bedre føling for landet end man får ved bare at blæse igennem det på motorvejen.

Vi startede med at tage route 66 igennem den gamle del af Flagstaff – komplet med flotte gamle tog. Efter at have boet i den nyere del af byen lige ved siden af motorvejen var det spændende at se hvordan byen så ud for bare 50 år siden. 


Herefter tog vi et stykke på motorvejen for st hoppe af igen og retur på route 66 efter Ash Fork. På den måde fik vi mulighed for at køre igennem Seligman – byen som har været inspirationen bag Kølerkildekøbing (Radiator Springs) i Pixar filmen Biler (Cars). Det er ikke svært at genkende flere af filmens bygninger og steder når man køre igennem Seligman, så det var en sjov oplevelser for især Jacob. 

 Efterfølgende blev frokosten indtaget i vejsiden midt ude i ingenting. 


Nu er vi som sagt retur i Las Vegas. Denne gang dog på et noget mindre og lidt billigere hotel end The Venetian, men stadigvæk lige ved The Strip så bplanen for i morgen er at få kigget på nogen af de hoteller som vi ikke nåede at besøge sidst, og denne gang gøre brug af monorailen mellem hotellerne.